
Indlæser
Fredag d. 30. oktober 2015 kl. 16:00 til 17:30
Torsdag d. 29. oktober 2015 kl. 12:00
Vækstværket,
Jens Otto Kraghs Plads 1,
8900 Randers C
Vækstværket
Jens Otto Kraghs Plads 1
8900 Randers C
Mød vinderne af European Business Competition og andre unge iværksættere
YoungBizz inviterer til netværk og foredrag på VækstVærket Fredag d. 30. oktober fra kl. 16.00-17.30.
Her kan du høre om, hvad YoungBizz kan tilbyde i fremtiden, og ikke mindst møde virksomheden TW Spoon fra Randers, som vandt European Business Competition…og det er altså svært!
PROGRAM:
16.00 – 16.30: YoungBizz 2.0 – hvad kan vi tilbyde dig?
16.35 – 17.00: Netværk og lækkerier
17.05 – 17.30: Hvad gjorde vi, og hvad gør vi nu? v./ Michelle Linde & Kasper Steendahl – TW Spoon
YoungBizz 2.0
YoungBizz blev stiftet for snart et år siden i november 2014. Siden første netværksmøde har vi ikke mærket andet end opbakning og støtte fra de mange unge iværksættere der findes i Randers. Lysten til at dele viden, inspirere hinanden og ikke mindst udvikle sine iværksætterkompetencer har været ekstraordinær.
YoungBizz har levet et stille liv i offentligheden siden sommerferien, men bag kulissen er der blevet arbejdet hårdt. Efter den store interesse for YoungBizz’ workshops og ikke mindst YoungBizz’ virksomhedsbesøg var det nødvendigt at strukturere og udvikle YoungBizz, så det netop lever op til den store interesse blandt de mange iværksættere.
På netværksmødet vil det ”nye” YoungBizz blive præsenteret, og alle input fra deltagerne er velkomne. Du kan samtidig stifte bekendtskab med netværkets nye hovedkvarter – VækstVærket, som ligger på Jens Otto Kraghs Plads.
Iværksætterdrømmen TW Spoon
TW Spoon startede som et gymnasieprojekt og endte som vinder af European Business Games (EBG) 2015 i Dubrovnik, Kroatien. EBG er en konkurrence for gymnasieelever om at lave den bedste fiktive virksomhed, med alt hvad dertil hører fra produktide og finansierings- og forretningsplaner til medieplan og prototype.
Dommerne gav vinderne følgende skudsmål med på vejen:
»Vinderprojektet er en unik kombination af en vægt og et termometer, samlet i en ske. Rapporten dækker hele værdikæden fra behov over produktion og markedsføring til kundernes behov. Prototypen viser, hvor langt fremme holdet er med udviklingen. Dommerpanelet forventer derfor - ja vi nærmest kræver - at se TW Spoon på markedet indenfor kort tid.«
Siden TW Spoon fik bekræftet deres forretnings koncept på den internationale scene har de to iværksættere valgt at etablere TW Spoon som et selskab.
Vi ses i VækstVærket til sparring og spændende foredrag!
Kontakt YoungBizz for ydereligere informationer på:Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >